Gå videre til hovedindholdet

Opslag


Benns tilbyder nu "flyt en autocamper" i USA!

Så kom tilbuddet, som vi har ventet på hele vinteren! I dag har Benns udsendt nyhedsbrevet med "flyt en autocamper" i USA - så nu er det først til mølle! Informationen ligger ikke på deres hjemmeside, men er udsendt med nyhedsbrev - men du kan læse mere om konceptet på Benns hjemmeside alligevel. I år er det udelukkende Cruise America, der har autocampere, der skal flyttes - hvor det tidligere også har været Apollo. Cruise Americas campere skal enten flyttes fra Minneapolis eller Atlanta og ud til vestkysten - eller i hvert fald vestpå. Målbyerne hedder Los Angeles, Seattle, Las Vegas, Phoenix og San Francisco. Priserne går fra 7598 og op til 10698 per person. Sidste år flyttede jeg autocamper fra Minneapolis til Seattle, og du kan læse mere om ruteforslag, benzinøkonomi og meget mere på denne blog.

Apollo tilbyder for tiden RV Relocation...

... det er godt nok ikke i USA, hvor årets tilbud lader vente på sig, men i Australien. Tjek tilbuddene ud her Man har meget kort tid til sin camper-tur - fx 6 dage fra Adelaide til Perth. Så det er svært at sige, om det bliver en fornøjelsestur. Til gengæld er det også uhyggeligt billigt (1$ om dagen og benzin refunderet). Så hvis du alligevel er på de kanter (hvis du er på en rundrejse i området), kunne det være en mulighed?

Tag til et gratis rejseforedrag...

... og find ud af, hvad du kan opleve i USA! Jysk Rejsebureau har en oversigt over deres gratis rejseforedrag her. Der er bl.a. foredrag i Aalborg om roadtrip i det vestlige USA i Aalborg den 13. januar 2020 og i København om roadtrip i det østlige USA i København den 16. januar 2020.

Vil du campere i Yellowstone i foråret 2020...?

… så skal du reservere campingplads hurtigst muligt! Trods Yellowstones store udbud af campingpladser, er der kun få muligheder for at campere, hvis du ankommer i maj – for vinteren er lang på de kanter.  I denne tabel kan du se, hvornår de campingpladser, man kan reservere på forhånd , åbner i 2020: Bridge Bay 15. maj til 7. september Canyon 22. maj til 20. september Fishing Bridge RV Park Holder lukker hele sommeren 2020 Grant Village 5. juni til 13. september Madison 24. april til 18. oktober Så hvis du laver en relocation i maj, som vi gjorde, er der en chance for at Madison kan være din eneste mulighed, når du kommer på de kanter. Der findes også en række campingpladser, som fungerer efter først-til-mølle-princippet: Indian Creek 12. juni til 14. september Lewis Lake 15. juni til 1. november Mammoth Hele året Pebble Creek 15...